Erhvervsleasing
Erhvervsleasing af firmabil kan være en fordel
Det har igennem en årrække været fordelagtigt for firmaer at lease biler – især fordi erhvervsdrivende kan afløfte momsen. Leasingydelsen er fuldt fradragsberettiget, når vi taler erhverv, såfremt det omhandler en bil, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt og ikke til privat befordring. Anvendes bilen også privat, da er fradraget begrænset – og andre vilkår gælder.
Den skattepligtige værdi af rådighed opgøres på en leaset firmabil på samme vis, som hvis en arbejdsgiver købte en bil på leasingtidspunktet. Udgangspunktet er derfor fakturapris inkl. moms, registreringsafgift, leveringsomkostninger og normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør. Hvis en arbejdsgiver erhvervsleaser en brugt bil som er mere end 3 år gammel, så er beskatningsgrundlaget et skøn over markedsværdien på tidspunkt for leasingaftalens indgåelse.
Operationel eller finansiel leasing?
Når du leaser en erhvervsbil er det muligt at vælge mellem to leasingtyper: Finansiel og Operationel leasing. Finansiel leasing kan sidestilles med en finansiering, hvorimod operationel leasing kan anses som leje.
Operationel leasing
Kort: Efter endt leasingperiode leveres bilen tilbage til leasingselskabet/os
Fordele:
- Leasingtager har ingen risiko ifm. bilens værdiforringelse eller restværdi
- Serviceomkostninger indregnet i aftalen, hvilket betyder; ingen uforudsete værkstedsudgifter
- Ingen kapital bundet i aktiver – du beholder likviditet i virksomheden
Ved operationel leasing leaser virksomheden bilen i en bestemt periode til en fast, lav månedlig ydelse. Når leasingperioden er udløbet, leveres bilen blot tilbage til leasinggiver. Herved slipper du for bekymringer så som gensalg og værditab. På den måde har du mulighed for at altid at køre de nyeste biler til de skarpeste priser.
Finansiel leasing
Kort: Efter endt leasingperiode skal leasingtager anvise en køber af bilen
Fordele:
- Løbende skattemæssig driftsudgift - der tages hensyn til indtjening og levetid
- Færre etableringsomkostninger sammenlignet med almindelig finansiering eller kassekredit
- Ingen kapital bundet i aktiver - du beholder likviditet i virksomheden
Ved finansiel leasing leaser virksomheden også bilen i en aftalt periode. Hver måned betaler virksomheden en fast eller variabel leasingydelse. Når perioden udløber, anviser virksomheden en 3. part, som køber bilen til en fastsat pris. Finansielt leasede aktiver skal som hovedregel optages i din balance sammen med leasingforpligtelserne på samme måde, som hvis du ejede aktivet.